Interviews

På vores Åbent hus arrangementer er der mulighed for at fortælle og høre om gamle dage.

Indholdsfortegnelse


Indholdet i lydfilerne kan ses herunder med tidsangivelse hvor i interviewet som det pågældende emne omtales.


Man kan også åbne indholdsfortegnelsen i et eget vindue og eventuelt skrive ud.

Interviews


Vi er på skovbrugsmagasinet i besiddelse af udstyr til optagelse af intervews af "skovens folk".


Her har vi endnu meget arbejde foran os, og vi modtager meget gerne hjælp.

2000-0267

Verner Mogensen

06081989 1A

Interview fra den 6. August 1989 Thyge Andersen   

0.00 Startede 1946 på Oreby Lyng

Halskovhuset, Skovrider Schmidt,

Hesnæs Savværk, udkørsel med hest og vogn

2.30 Timeløn, akkord udkørsel, Christian Rasmussen, akkord, fagforening

4.12 Værktøj, skat

5.10 Oreby Lyng, tørvegravning, akkord

6.15 II verdenskrig, brænde, stød, sprængning, opstilling af stødbrænde

8.30 Skovfoged Klitgaard, indisk tropehjelm

9.04 1951 Overtog kørsel, kørte til Hesnæs Savværk, heste, vogn med gummihjul

12.00 Kraner, læderforklæde

13.05 Forhold mellem skovrider, skovfoged og skovarbejdere, tilsyn

15.30 Arbejdet for fem forskellige skovfogder, overenskomst

17.18 Heste indtil 1964, hårdt med savværkskørsel, traktor, Ford, frontlæsser, spil

19.15 1967 stormfald, 3-4 års arbejde

20.00 Slut med udkørsel 1980, sønnen overtager udkørsel, udvisning, blandet arbejde

21.03 Først med motorsav, Jobu 1949-50, til afkortning i bøg, indtjening

23.19 Makkerskab

24.14 Forpagtning af jord, roer, korn, kreatur


2000-0268

Hans Ambus

08081989 2A

Interview fra den 8. August 1989. Thyge Andersen og Fritz Larsen

0.00 Begyndte som skovarbejder 1938, værktøj, Disstonsav, økse, knippelsav,  hjulbør (trillebør)

1.10 Årets gang, skovning om vintern,  sorteringsmand Larsen

4.19 Skovvippen

5.19 Skovning om sommeren, lægter, understøttelse, vejrlig, arbejdsskur (skurvogn), ovn

7.19 Kørsel 1942

8.04 Grøfter

8.19 Overby Lyng tørvegravning 1940, treholdsskift, indtjening

10.05 Slå stød op, redskaber, opstilling

10.54 Præstation stødoptagning, indtjening

11.25 Timeløn i skoven

12.00 II Verdenskrig

14.05  1942 Køremand, 30 tdr. land, skovfoged Olsen, heste, udkørsel, savværkskørsel, fast vogn, gummihjul

16.14 Skovkran, udslæbning, udkørsel, kævlevogn, blokvogn, læssning

18.40 Udkørsel præstation, opstilling

19.50 Akkorder

20.55 Hjælp af sønnerne, mere jord til, to spand heste

22.35 Traktor, ca. 1952, med vogn, blokvogn, sveller, Druestrupkran

24.20 Skovrider og skovfoged, Skovfoged Olsen, skovfoged F. Larsen, skovrider Schmidt

26.00 Skovarbejder igen, udrensning, kultur, grøfterensning, aldrig motorsav


2000-0269

Thorvald Christiansen

17011990 3A

Interview  fra den 17. Januar, 1990 Thyge Andersen, Fritz Larsen

Skovløber

0.00 Bolig under Krenkerup, Tjenestested for udskibning, Aalholm, kortspil, fik job 1934, godsforvalter Rasmussen

3.12 Heste til udskibning i gamle dage, 3 tdr. land jord

4.12 1934-37 Fodermester, 1937 ansat på Aalholm, Kristian Hansen

5.38 Skovrider Flor? Arbejdet for 8 skovfogder.

6.16 Arbejde i skoven, forhug om aften, skære om morgenen, risbunke, fagot, knippel, et træ pr. dag, Faste og løse arbejdere

8.25 Værktøj, Hund og kat, vanskelige træer

9.30 Makkers 50-års fødselsdag

10.05 Planteriller, såede frø, hakke til huller, Sarauws hakke, skovpade, plantning, kontrol, præstation

16.10 Plantning aflønning, timeløn, arbejdstimer pr. uge, pauser, spisehus (skurvogn), oliefyr, varme i husene, skovpotten,

21.10 Madkasse, brændevin

21.48 Ormen hin lange, skovkranen, motorsav 1956, slidt 15 save op, BeBo? (Jobu?), McCullough, Stihl

29.40 Knippel, buesav, makkere

32.12 Udbæring, lægter

33.45 Gruber, selvforyngelse, harvning med heste med Ormen hin lange

35.55 II Verdenskrig, grøfterensning, i dag kan de ikke ses,

38.00 Stormfaldet 1967 derefter stoppede grøfterensningen. Nygravning af grøfter, akkordarbejde

39.40 Økser, tilskadekomst, hjelm

42.50 Været hos flere skovfogder, skovrideren kom sjældent i skoven. Ejeren hilste han først når han havde været der i 50 år!

45.29 Jagter, Bjergsøe, Grænge Skov, Bodil Kiær, Hans Christian Mogensen


2000-0270

Oluf Henriksen

09031991 4A

3 stk i alt.

Interview fra den 9. Marts 1991 Thyge Andersen, Fritz Larsen

Skovfoged Henriksen

0.00 f. 17.3.1917 på de yderste af Stevns Klint. 1927-28 kriseårene, 1924 Gjorslev bøgeskov. Starter interessen for skov. Skole hver anden dag. Fader var skovarbejder. Hjalp faderen. Gik til Maglebyskoven. Krybskytteri, Skytte Jensen, 10 timer i skoven hver dag. Arbejdede også lørdage. Skovfoged Clausen-Hansen, Skovfoged Hans Pedersen

5.06 Arbejdede i lantbruget i et år, efterskole, højskole, let for at lære, ville gerne ha læst videre men det var det ikke råd til, 2 år bestyrer på 85 tdr land.

7.22 I skoven igen, Grevindeskoven hos Gamle Christiansen 1936, Gamle greve Moltke døde i oktober. Problem med at få råd til at komme på Asmildkloster. Arbejde 1 år i skoven og fik så råd til skoleopholdet. Største hold der blev udklækket 48 stk. Der startede 110. Tilbage til Grevindeskoven hos Skovfoged Jørgen Kristiansen.

15.00 Ophold i staten

16.10 Forhold til skovfoged og skovarbejdere

17.30 Makker, tjente godt

19.00 II Verdenskrig.Tyskerne, 9. april

22.00 Jagt,

22.40 Skovrideren og konen flygtede, minesprængninger, fiskebåde

25.10 På næst sidste hold på Giesegaard, 17 elever, Boede hos skovfoged (og skytte) Rasmussen, lærte alt om jagt. Undervisning efter arbejdet

28.05 Hård vinter, krybskytteri, pistol i lommen, tog 3 krybskytter

32.30 Forhindret i eksamenslæsning på grund af arbejde, problemer med foresat

38.05 Eksamen på Brahe Trolleborg. Boede på Korint Lantbrugsskole, kultur, planteskole, udvisning, skovning af 200 årige rådne bøge, plantet rødgraner

44.00 Tilbage til Grevindeskoven som assistent 1943, nødhjælpsarbejde, 100 mand i skoven der slog stød op.


2000-0271

Oluf Henriksen

09031991 4B

3 stk i alt.

Interview fra den 9. Marts 1991 Thyge Andersen, Fritz Larsen

00.00 Ville ikke være i statsskoven. Den økonomiske styring kunne han ikke med. 1943 fik han sit nye job.

5.00 Aflevering af geværer i 1940

6.40 Ingen veje i skoven, kun dybe spor, Reventlow, Rudbjerggaard. Finansierede nye veje med hugst i 1955. Rørlagte hovedgrøfter, 15 km  ny vej fra1955-1962

Dræning,

14.04 Hasselstød blev taget op. Storm i 1956.

16.15 Høj grundvandstand, 100 ege med ødelagt pælerod, toptørre, savværk, meget træ til Tysklands genopbygning

17.50 Sveller til Junckers,

18.45 Folk i skoven, 4 faste skovløbere, 17-18 skovarbejdere, 45 mand fra kommunen, løn, provision af salg fra savværket.

24.30 Skovrider Schmidt

25.45 Skovdistriktet på højkant, Rudbjerggaard og Vindeholme distrikter. Hedeselskabets afvandingsplan enormt dyr, 500.000 kr., bliver ikke til noget.

31.00 Afskrivningsaftale med kommunen, i 1960-61 kom der maskiner til gravning af grøfter. 15% billigere.

32.05 Vindeholme med nordeuropas største sammnehængende bestande af småbladet lind, Voksede bedre end bøg på den våde jord, Eg underplantet med lind, øget lindearealet til 43-44 ha. Gravet ca. 1 million planter op der står i hele Danmark i dag.

Syrach Larsen, frøkontrol, tvivl om Tilia cordata fra Italien

36.00 Lind vokser 15-16 m3 pr år indtil 60-65 år. Men den kan stå længere end bøg. Fleksibel træart.

37.00 Storm i 1956 og i 1967 slog hårdt. Når 1967 var gjort op var der ikke mere at lave.

39.00 Tilbudt Halsted Kloster, beholdt Rudbjerggaard og Vindeholme indtil 1957 og tilsyn med Frederiksdal,

Fik for meget at bestille

1.11.1969 overtog han skovene på Halsted Kloster



2000-0272

Oluf Henriksen

Interview fra den 9. Marts 1991

09031991 5A,

3 stk i alt.

0.00 Startede med elever 1947, 0 års-, 1 års- og derefter 3 års-elever. 21 stk. i alt. Fra elev i skoven til kaptajn i ØK. Per Mikkelsen, Henning Pedersen fra Centralsavværket, Ebbe Lehr, Poul Olav Rasmussen DLH

6.40 Tilrettelagt skovningsopgaver til eksamen sammen med skovrider Schmidt. Siddet i bestyrelsen af redskabsudvalget, redskabsafprøvninger fra og med 1953 i hvert andet eller tredje år. Har haft alle de første motorsave til afprøvning på Vindeholme. Har haft de første McCullough i 1947, Skovrideren købte save i efteråret 1945. To blev smidt i havnen.

11.00 Redskabsdemonstrationer, kulturredskaber, Honda fræser, har været rundt på godserne. Skjoldnæsholm. Vilhelm Brunn de Neergaard.

12.20 SI Skovteknisk Institut overtog redskabsdemonstrationer og afprøvninger. Poul Christensen, Skovfogedforeningen havde et redskabsudvalg/maskinudvalg. Skovbrugsredskabsudvalget 1953 med skovrider Schmidt som formand.

Christian Moltke, Bregentved formand for Dansk Skovforening

15.50 Husqvarna var ikke bygget til hårdt træ i begyndelsen men kun til nåletræ. Savene gik i stykker.

17.20 Fra 1945 har der været motorsave på Vindeholme. Det var skovarbejderens egen sav. Stihl var bedre. Motorsavsforhandlere.

22.00 Søren Honore sprøjteforsøg Edens Have, Rudebjerggaard skovdistrikt, dosering i skov- og landbrug, sprøjtning af såbede, allylalkohol



2002-0115

Diverse optagelser den 8/9/2002, Thyge Andersen

Interview med Karl Johan Hvidt, skytte på bl.a Skørringe

0.00 Skovarbejdere der lå på knæene i sneen og trak skovsavene. Stor eg der skulle fældes, det tog flere dage. Filing skete om aftenen der hjemme. Ca. 1950. Godsejeren fandt ud af at han blev snydt. Skovrideren var nødt til at rejse. Kulturpleje med le i hegningerne. Den store eg tog lang tid at gøre op med skovsave. Heste der trak kævler ud - hårdt arbejde.

5.00 Skovfoged og skovrider. Skovrideren var også godsforvalter på Skørringe. Ruhår der trak ham rundt på cykel, han havde ingen bil.

6.10 Godsejer Mogens Steensen på Skørringe døde. Skovarbejder der læste til præst.

7.00 Skovarbejderne var faste klappere. Forpagterne var fæstet i deres kontrakter til at deltage som klappere i godsets jagter. Skolebørn fik fri til klapjagterne.




2000-0273

Skovfoged Jensen

Interview fra den 23. Marts 1991

23031991 6A,

3 stk i alt.

0.00 f. 5.2.1905. Barndomsminder. Fader skovfoged på Pederskov. Høre savene i mørkret om morgenen, ca. 1909-11.

2.47 Elevtiden 1920-21. 3 års læretid. Elever arbejde sammen to og to eller en elev og en skovarbejder. Det var skovarbejderne som lærte ud ikke skovfogden

4.10 Næsbyholm, arbejdstid, timeløn, kost og logi

5.25 Asmildekloster, Stenderup sidste år.

7.30 Skovfogedprøven varede i 5 dage. Opdelt i to hold. Foregik i Åbenrå, derefter forsvandt folk til planteskoler, savværk og de fleste som arbejdende aspirant. Ganske få fik en assistent- eller skovfogedstilling. Alles ville til statsskoven da der var bedre løn og pension. Havde man ikke fået en skovfogedstilling inden 30-35 års alder så var der ingen chanse. Men EAJ syntes at systemet var for stivt.

12.25 Soldat i 16 måneder, underkorporal. 2 år i Tisvilde-Frederiskværk som arbejdende aspirant. Skovfoged som 25-årig. 2 år i Tyskland? 1 år på Klosterheden.

14.00 Svindel, skovfoged der stjal 5000 rm.

15.30 Plantet på heden. Øvre Schlesien, assistent ca. 1926. Hilfsförster, tog turen ned på knallert illegalt. Det var under Walther Ulbrecht's tid. Besøgt Ebenach, store ege, 3,8 m i diameter. Rejste illegalt ud af Rostock, stoppet af Stasi. Målte meget træ op der skulle bruges til kulminerne. Gik på jagt, skød to vildsvin. Passede fiskedamme med karper, fodrede med lupinfrø. Karpe blev fanget til jul. Rejste hjem, søgte arbejde.

37.30 Fik arbejde som arbejdende aspirant. Grave 600 huller til plantning til 1,3 øre pr. stk gav en god dagløn.

39.05 Skovfoged 1932 Orebygaard. Gamle kollegaer. Rødgran på flad jord.

43.30 Skovauktion. Kender det fra Pederstrup. Skovauktioner som fænomen var ved at være forbi. Træet skulle stå på et sted. Fra begyndelsen gik man rundt i skoven til rummeterbunkene. 


2000-0274

Skovfoged Jensen

Interview fra den 23. Marts 1991

23031991 6B,

3 stk i alt.

0.00 Skovauktioner. Godsforvalter var auktionarius, skovrideren, fuldmægtig og skovfogden skrev i katalogerne. 3 mdr. kredit. Underhåndssalg. Kreditsalg. Ege-raftebunker til pigtrådspinde, brænde, drittelstave, plankekævler, sveller, DSB-pæle, afbarkning.

10.19 Afbarkning, erfaring fra Pederstrup, barklade, maskinel afbarkning, snøre barken, barken blev taget af først i maj og igen senere på sommeren når havren skred (?). Akkord, decimalvægt, granbark.

15.20 Skovfogder, 4 stk på 300 ha. På Oreby 3 skovridere og en skovfoged. Jens Christensen, tidligere krybskytte, Skovfoged Eriksen

19.55 Hugst. Op til 8000 m3 pr. år, der var i begyndelsen store arealer med gammel bøg (130 år). Dårlig bøgebund.

21.35 Grøfter, dræning, forsømt

23.00 Kørsel, løn

24.41 Plantning, plantehuller,  hakke, Paludans planteskole, rodbeskæring, hakkede riller med såede olden i elevtiden. Sået eg, gravede riller, stiksåning, forstinspektør Hauch, fasaner fandt agern

30.45 Mus. Knipper med halm og gift. Markmus, færre ugler. "Mus og forstkandidater er skovens værste fjender". Brandmus. 1959 den tørreste sommer. Midt om sommeren begyndte musene at gnave bøgene. Grave op jord på roden hvis der er gnavet. Musefælder med et hul. Snor der skal gnaves over. Langelandsfælde. Fælder sat ud om efteråret. Hårdt arbejde i kulden at arbejde med fingrene. Fangede markmus, halsbåndmus og brandmus. Metoden virkede men musene kom igen senere på vintern. Sprøjtet med Endrin (?) på jorden, musene slikkede sig og døde - meget giftigt. Rådyrene døde også. Skovrider Jensen, Ratin, pakket i avispapir, støet ud under stødene. Blev spist. Lagt ud tre gange. Derefter ingen mus. I musefælderne lade man majs, det ville markmusene gerne have. Mosegrise eller "jordrotter" fandtes ikke. Markmus kan gnave en bøgeplante over i lighed med en mosegris.

43.30 Skovning. Vinterskovningen starter i midten af november. I løbet af tre ugers tid var arbejdsstyrken på plads. I begyndelsen var det største problem at de hang træerne. Udstyr: Langsav, kortsav, økse, skovvippe, hjulbør (trillebør). Knippel, fagot, sorteringen kostede pengene.


2000-0275

Skovfoged Jensen

Interview fra den 23. Marts 1991

23031991 7A,

3 stk i alt.

0.00 Brændselsnævnet. Stormsav, bøjlesav af metal, knippel med snedkersav/håndsav, skovarbejderne ville helst ha save der kunne files, Disstonsaven, filing, States-save lignede Disstonsavene, Sandviken var lidt mere slatten, 5½' var den almindeligste. 5' var for lille. Skoven trådte til og købte 6' når det var nødvændigt.

7.14 Træ til skovauktion, tynde ege, svellekævler, brænde

8.10 Udkørsel, populært at træet var kørt ud før salg. Skovkusk med egne heste og vogn, akkord. Produktion af flækket brænde til mejeri sidst i 30-erne. 5-600 rm Industribrænde eller flæk.

10.46 II Verdenskrig. Maksimalpris på brænde. Maksimalt 50 mand, stødoptagning, arbejdsløse fra kommunen, optagning af egestød.

13.30 Udkørsel, gummivogn, 3 rm på en kassevogn, traktorspor på lerbund, skovens kævlevogne.

17.10 Den første motorsav var en tomandssav. Den første blev vist af en tysker før krigen på Krenkerup - den gik i stykker.

Motorsave indført ca. 1957. McCullough var det første mærke.

22.25 Planteskole varede ikke så længe, oldenborglarver, kemisk bekæmpelse, plantet bøgehæk og jordbær angribes. Snudebiller 1956, Dypning med Gesarol mod snudebiller og oldenborrelarver, udlægning af barkstykker med indsamling og afbrænding inden kemisk bekæmpelse blev indført.

28.35 Skovarbejdere, "robuste folk der kan læsse det hele på en cykel", brændevin og øl. Når de fratrådte blev de fede og tunghørte. Plantning, hjalp med snorer, bar planter. Slagsmål, arrestation, kaution af skovfogden.

34.36 Skovrider Bang blev efterfulgt af skovrider Schmidt, Skovrider Jensen, Thorkild Nielsen rejste til Svenstrup,  Skovfoged Dam,




2000-0276

Thyge Andersen

Godsforvalter Jørgen Rolsted

F.V. Larsen

Interviewer

0.00 Hestestalden bliver til Skovbrugsmagasinet. Ca. 600 effekter fra skovene. Arkivet på Corselitze strækker sig tilbage til 1820. Skovbrugsmagasinet har hovedsagligt ting fra de sisdte 40 år.

Hestestalden er opført af general Classen ca. 1780. Plads til 12 spand heste. Bygningen fredet 1985.

3.10 Redskaber. Tomandsmotorsav fra 1952. Fin samling af stormsave. Disston kom i 1920-erne. Efter krigen kom motorsavene.

5.50 Kultur, plantning, renholdelse, sprøjtning, planteskole.

7.40 Adam og Eva, egetræer. Adam væltede 1958. 375 år.

8.50 Selvejende institution. Ønske om at bevare redskaber for at bevare for eftertiden. De der kommer bagefter får formidle. Skovbrugsmagasinet skal bevare men ikke formidle.

12.28 Skur, huse, overenskomst, opvarmning af spisehuse, ovne.

15.28 Kævlevogne, skovkraner, 4-6 heste foran store kævler.       


Fritz V. Larsen

Truls Wiberg interviewer

2 lydfiler


Arne Jensen

Truls Wiberg interviewer

2 Lydfiler